Kramper og epilepsi hos hund

Et krampeanfald kan være voldsomt at opleve. Vi hjælper med at vurdere, om din hund har brug for akut behandling, og planlægger derefter de relevante undersøgelser. Et enkelt anfald er ikke i sig selv en diagnose på epilepsi.

Under anfaldet · Mulige årsager · Undersøgelsesforløbet · Behandling og kontrol

Hvad kan du gøre under et anfald?

  • Tag tid på anfaldet. En kort video kan hjælpe dyrlægen, hvis den kan optages uden at forsinke hjælp eller udsætte nogen for fare.
  • Skab plads omkring hunden, og hold den væk fra trapper, skarpe kanter og andre dyr, så vidt det kan gøres sikkert.
  • Hold ikke hunden fast, og stik hverken hænder eller genstande i munden. Den kan bide utilsigtet under og efter anfaldet.
  • Begræns uro omkring hunden. Giv den plads til at komme sig, og hold børn og andre dyr på afstand.

Hunden kan være desorienteret eller træt bagefter. Kontakt os også efter et første anfald, der er stoppet af sig selv, så vi kan vurdere, hvor hurtigt hunden skal undersøges. Fortæl straks, hvis du mistænker, at den har spist noget giftigt.

Har din hund allerede en dyrlægeordineret akutplan, skal du følge den. Brug ikke medicin fra andre dyr eller ændr doser på egen hånd.

Kramper kan have flere forklaringer

Ved et generaliseret anfald kan hunden falde om, miste bevidstheden, blive stiv og få rykvise bevægelser. Der kan også komme savl eller ufrivillig vandladning. Mere afgrænsede anfald kan vise sig som gentagne bevægelser i en del af kroppen.

Kramper kan blandt andet skyldes forgiftning, forstyrrelser i kroppens stofskifte eller sygdom i hjernen. Besvimelse og andre anfaldslignende episoder kan ligne kramper. Din beskrivelse og eventuelle video hjælper os med at skelne.

Ved idiopatisk epilepsi findes der ikke en anden forklaring ved den relevante udredning. Diagnosen stilles derfor ved at sammenholde forløb og undersøgelser og udelukke andre sandsynlige årsager.

Sådan foregår undersøgelsen

Ved akutte anfald kommer stabilisering først. Behandlingen skal både begrænse anfaldene og tage hånd om eventuelle komplikationer eller udløsende sygdom. Hunden kan have behov for observation og videre behandling; det konkrete forløb aftales efter vurderingen.

Vi gennemgår historien og undersøger hunden. Medbring oplysninger om varighed, hyppighed, adfærd før og efter episoden, medicin og mulige giftstoffer. En klinisk og neurologisk undersøgelse kan indgå sammen med blodprøver og eventuelt urinprøve.

Næste skridt afhænger af fundene. Ved mistanke om sygdom i hjernen kan henvisning til neurologisk udredning, eksempelvis MR-scanning eller undersøgelse af væske omkring centralnervesystemet, være relevant. Det er undersøgelser, vi drøfter som et henvisningsforløb.

Læs også om klinikkens blodprøver og laboratorieundersøgelser og udredning af medicinske sygdomme.

Behandling og kontrol i hverdagen

Behovet for længerevarende anfaldsmedicin afhænger blandt andet af årsag, anfaldshyppighed og sværhedsgrad. Alle hunde skal ikke begynde samme behandling efter én episode. Hvis medicin anbefales, aftaler vi dosering, kontroller og hvad du skal gøre ved nye anfald.

Målet er at mindske anfaldene og samtidig bevare en god hverdag. Behandlingen kan kræve tilpasning over tid og kan ikke altid fjerne alle anfald. Ved visse lægemidler bruges blodprøver til at følge medicinniveau og kroppens reaktion.

Før gerne en anfaldsdagbog med dato, varighed, forløb og eventuelle ændringer i medicinen. Det gør kontrollen mere konkret. Stop ikke en fast behandling eller spring doser over uden aftale. Ved bivirkninger eller flere anfald skal du kontakte os, så planen kan vurderes.

Vi samler undersøgelsesfund og aftaler i hundens forløb. Har den været undersøgt på et andet hospital, er tidligere prøvesvar og behandlingsplaner relevante for den videre opfølgning.

Læs om akut hjælp og døgnvagt, indlæggelse af hund og kat og klinikkens team.

Faglig baggrund

Den generelle sygdomsinformation bygger på Cornells vejledninger om idiopatisk epilepsi og håndtering af anfald samt ACVIMs konsensus om akutte og gentagne krampeanfald. Se også de veterinære konsensusvejledninger om diagnostik og langtidsbehandling og kontrol. Undersøgelser og behandling vælges til den enkelte hund.