Nadia er vores klinikleder og har været en del af Vestermose Dyreklinik siden januar 2025. Hun er uddannet human sygeplejerske og har erfaring både fra intensivafdeling og konsultationspraksis.
I det daglige arbejder hun med at få hele dyreklinikken til at fungere godt for både patienter, ejere og personale. Hun har fokus på gode arbejdsgange, kvalitet i patientforløb og de praktiske ting, der får klinikken til at hænge sammen.
Ud over det interne arbejde i klinikken har Nadia også en del kontakt med klinikkens klienter. Hun svarer på henvendelser, hjælper med praktisk koordinering og skaber overblik over forløb, så samarbejdet med klinikken bliver trygt og overskueligt for dig som ejer.