Jon blev uddannet dyrlæge i 2022 og var allerede under studiet ansat hos Hørsholm Hestepraksis. Siden foråret 2022 har han arbejdet på Vestermose Dyreklinik, hvor han både er i smådyrsafdelingen og i hestepraksis.
Hans arbejde spænder vidt – fra haltheder og reproduktion hos hunde og heste til både bløddels- og knoglekirurgi på smådyr. Mange af klinikkens operationspatienter har Jon som ansvarlig dyrlæge, når der skal laves kirurgiske indgreb.
Har dit dyr brug for udredning af haltheder, reproduktionshjælp eller kirurgi, kan det være Jon, der står for behandlingen. Han har deltaget i en lang række kurser, blandt andet om haltheder hos heste, gastroskopi, reproduktion hos heste, TPLO-operationer og andre ortopædiske procedurer hos hunde. Fra februar 2026 starter han på en længere europæisk uddannelse i ortopædi.