Kværke hos hest

Feber, næseflåd og hævede lymfeknuder under kæben kan være tegn på kværke. Ring, før hesten flyttes, så vi kan aftale undersøgelsen og tage hensyn til de øvrige heste.

Hos Vestermose tager forløbet udgangspunkt i din hests tilstand og forholdene i stalden. Mistanke om smitte skal nævnes allerede ved den første telefonkontakt.

Ring 53 65 63 13
Vestermose Dyrekliniks medarbejdere samlet med hunde
Holdet bag Vestermose Dyreklinik. Fotoet viser klinikkens team.

Hvad er kværke?

Kværke er en smitsom bakterieinfektion, som især rammer de øvre luftveje og lymfeknuderne omkring hoved og hals. Sygdommen skyldes Streptococcus equi. Symptomerne varierer; nogle heste er tydeligt syge, mens andre har mere diskrete tegn.

Feber kan komme før næseflåd og synlige hævelser. Hesten kan blive stille, spise mindre, hoste eller have svært ved at synke. Hævede lymfeknuder kan udvikle sig til bylder. Tegnene er ikke nok til at stille diagnosen, og andre luftvejsinfektioner kan ligne kværke.

Ring straks ved besværet vejrtrækning, udtalt synkebesvær eller en meget medtaget hest. Fortæl, hvis flere heste er syge. Vent ikke på, at der kommer en byld.

Mens du venter på dyrlægen

Begræns kontakt mellem den syge hest og andre heste. Smitte kan følge med næsesekret, hænder, udstyr og fælles vand. Lad hesten blive hjemme fra træning og stævner, og aftal med os og staldansvarlige, hvordan hestene bedst holdes adskilt.

  • Brug separate spande, foderkar og strigler til den syge hest.
  • Vask hænder, og undgå at føre sekret videre med tøj og udstyr.
  • Notér temperatur, appetit, drikkelyst og nye symptomer, hvis det kan gøres sikkert.
  • Ring før transport til klinikken, og oplys om mulig smitte.

Fortæl om nye heste i stalden, nylige stævner, transport og kendt kontakt med syge heste. Det hjælper os med at planlægge besøget og observation af de andre dyr.

Fra mistanke til undersøgelse

Dyrlægen vurderer hestens almentilstand, vejrtrækning, synkning og hævelser. Prøver vælges efter fundene og tidspunktet i forløbet. Prøver fra luftvejene eller en byld kan undersøges for bakterien ved eksempelvis PCR eller dyrkning.

Et prøvesvar skal fortolkes sammen med symptomerne. En tidlig negativ prøve udelukker ikke altid infektion, og der kan være behov for nye prøver. Vi aftaler, hvilke analyser der er relevante, og hvordan du får svar. Læs om prøvetagning og laboratorieundersøgelser.

Behandlingen afhænger af hestens tilstand

Ro, passende pleje og støtte til at spise og drikke kan indgå i forløbet. Dyrlægen vurderer behovet for smertelindring, behandling af bylder og eventuel antibiotika. Antibiotika er ikke automatisk den samme løsning til alle heste eller på alle stadier.

Giv ikke rester af medicin, og forsøg ikke selv at åbne en byld. Ved alvorlige symptomer eller komplikationer aftaler vi det nødvendige videre forløb, herunder eventuel henvisning. Behandling og smittehensyn skal følges sideløbende.

Hvornår må hesten være sammen med andre igen?

At hesten ser rask ud, betyder ikke nødvendigvis, at den er fri for smitte. Nogle heste kan bære bakterien i luftposerne efter sygdommen. Derfor aftales kontrol og eventuelle yderligere undersøgelser, før isolation eller andre forholdsregler ophæves.

Vi gennemgår, hvad der skal observeres, hvornår du skal ringe igen, og hvordan tilbagevenden til træning planlægges. Læs også om feber hos hest og vores udkørende hestepraksis. Mød hesteteamet og læs om medarbejdernes faglige områder.

Faglig baggrund

UC Davis: kværke, undersøgelse og opfølgning